Vejledning til patienter med nyrekateter

Til patienter og pårørende

Hvad er et nyrekateter?

Et nyrekateter, også kaldet nefrostomikateter, er et kateter, der ligger gennem huden via nyren til nyrebækkenet. Kateteret sikrer, at urinen kan løbe frit fra nyren.

Typer af nyrekateter

Pigtailkateter (grisehalekateter)

• Anlægges ultralydsvejledt på Røntgenafdelingen.
• Holdes på plads af en tråd inde i kateteret.
• Skiftes på Røntgenafdelingen eller i Urinvejskirurgisk Ambulatorium.
• Skiftes cirka hver 3. måned.

Ballonkateter

• Silikonekateter, der holdes på plads af en ballon med ca. 3 ml glycerin 10 %.
• Undgå træk i kateteret, da det kan glide ud.
• Skiftes i Urinvejskirurgisk Ambulatorium.
• Skiftes cirka hver 1-3 måned efter producentens anvisning.

Forbinding og pleje

• Der lægges en lille gazeforbinding under kateteret ved indstiksstedet og fikseres med plaster.
• Forbindingen skiftes mindst én gang om ugen eller ved behov, hvis den er våd, løs eller forurenet.
• Huden omkring indstiksstedet renses med NaCl 0,9 %.
• Kateteret skal være godt fikseret, så der ikke opstår knæk eller træk.
• Kateteret skal placeres, så du kan ligge på den side, hvor det er anlagt, uden at slangen knækker.
• Samlingen mellem kateter og urinpose kan polstres med en foldet gazeforbinding under plasteret.
• Kateteret bør fikseres tværs over maven, og urinposen placeres på modsatte lår.
• Du må gerne tage brusebad med vandtæt forbinding.
• Du må ikke tage karbad eller gå i svømmehal.

Urinposer

• Der anvendes en kort, steril og tømbar urinpose.
• Urinposen skiftes én gang om ugen.
• Ved behandling i mere end 7 dage kan der anvendes rene poser.
• Om natten kan der kobles en ren pose med lang slange til den korte pose (skiftes dagligt).
• Urinposen skal altid placeres under nyrens niveau.

Kontakt hjemmesygeplejen hvis

• Forbindingen er våd eller løs.
• Der siver urin ved kateteret.
• Du oplever svie eller kløe omkring kateteret.
• Urinmængden er mindre end normalt.
• Urinen er uklar eller plumret.
• Du får feber.
• Du får smerter i siden ved nyren.
• Der er knæk på slangen.
• Kateteret ikke fungerer som normalt.

Vigtigt

Nyrekateteret er meget tyndt og kan let stoppe til. Selv små blodklumper kan forhindre urinen i at løbe fra nyren.

Hvis kateteret ikke fungerer

Årsagen kan være:

• Knæk på slangen eller mellemslangen.
• At trevejshanen står åben (kun ved pigtailkateter).
• At kateteret er stoppet.
• At kateteret er gledet ud af position.

Vigtigt

Fjern aldrig selv et nyrekateter, der ikke fungerer, er knækket eller delvist gledet ud. Stikkanalen lukker hurtigt. Hvis kateteret glider ud, skal det genanlægges hurtigst muligt.

Skylning af kateter

Der skal normalt ikke skylles på nyrekateteret.

Ved tilstopning eller manglende funktion kan skylning være nødvendig. Kontakt hjemmesygeplejen.

Hvis det ikke er muligt at skabe afløb fra nyren, kontakter hjemmesygeplejen Urinvejskirurgisk Afdelings vagthavende læge.

Vigtigt at vide

• Du må ikke selv køre bil hjem efter anlæggelse af nyrekateter.
• Når kateteret skiftes, er der normalt ingen særlige restriktioner efter observationsperioden på sygehuset.

Hjælpemidler

Hvis behovet for kateter er midlertidigt, får du hjælpemidler fra den afdeling, der har ordineret kateteret.

Hvis kateteret er varigt, søges der om bevilling hos din hjemkommune.

Hjælpemidlerne er gratis.

Samarbejde med hjemmesygeplejen

Når du får anlagt nyrekateter første gang, informerer vi hjemmesygeplejen om:

• Årsagen til, at kateteret er anlagt.
• Hvilken side kateteret ligger på.
• Planen for behandlingen.

Hjemmesygeplejen hjælper blandt andet med:

• Skift af forbinding.
• Observation af huden omkring indstiksstedet.
• Skift af urinpose og mellemslange.
• Skift af fikseringsmateriale.
• Skylning af kateter ved behov.

Mere information

Du kan finde mere information om pleje af nyrekateter på:

www.nyrekateter.dk

Kontakt Urinvejskirurgi Finsensgade 35 6700 Esbjerg 7918 2340

pinfoSVS-1764103756-20 165773   |   07.09.2026