Et anderledes sygehusjob: Liv og larm på Skolestuen
I knap 20 år har folkeskolelærer, Tina Reimann, kørt Skolestuen på børne- og ungeafdelingen på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Her har hun hver dag lært noget nyt af sine elever.
Børnene sidder sammen, spiller Ego og spiser nypoppede popcorn imens radioen brøler i baggrunden med de nyeste popnumre. Skolestuen er åben, og selvom ungerne kommer med forskellige aldre, diagnoser og ofte har vidt forskellige forudsætninger for at deltage i undervisningen, skal Skolestuen rumme dem alle. Det samme skal folkeskolelærer, Tina Reimann, som hun gjort det nu i knap 20 år.
Tinas kollegaer fortæller, at de altid ved, hvornår hun er på matriklen, for når Tina er i huset er hendes tilstedeværelse altid fulgt af musik og larm. Larm er liv der invaderer sygehusets mange lange og hvide gange.
Tina er egentlig ansat som folkeskolelærer på Spangsbjergskolen i Esbjerg hvor hun også underviser, men en stor del af sin arbejdstid bruger hun som skolelærer på Skolestuen på Sydvestjysk Sygehus.
- Skolestuen er faktisk sin helt egen skole. Den har sit eget skolenummer, så vi kan alt det, som man kan med en helt normal klasse i folkeskolen. Den eneste forskel er, at mine elever her i klassen på en eller anden vis er tilknyttet eller besøger sygehuset, fortæller Tina.
Nogle elever følger hun i mange år af deres folkeskoleliv og videre på efterskole og ungdomsuddannelse, andre er måske indlagt kort tid, men har stadig brug for at komme ud og være sammen med andre. Så kommer Tina og inviterer dem med op i skolen til et spil eller en snak.
- Da jeg begyndte som lærer på Skolestuen var hverdagen meget anderledes, fordi vi havde flere kroniske patienter der var indlagt længe på sygehuset. Men i dag er det sådan, at langt de fleste tilfælde af vores kroniske patienter bliver behandlet i hjemmet meget af tiden. Det betyder, at hvor der tidligere var mange faste elever til Skolestuen, så må jeg i dag være mere opsøgende for at finde ud af, hvem der er her og hvad de har brug for, for at jeg kan hjælpe dem videre.
Læring om livet
På Skolestuen er det vigtigste, børnene lærer, ikke altid matematik og dansk. Tina bruger ofte bræt- og kortspil til at undervise eleverne.
- Det kan lære børn og unge om strategisk kunnen. Så de spiller de kort, de har på hånden smartest. Hvis vi ser det store billede, så er pointen at lære dem at agere strategisk i forhold til fx at leve med en kronisk sygdom, hvor de måske ikke har de samme vilkår som alle andre, fortæller Tina.
Ud over den åbne Skolestue, inviterer Tina også sine ældre elever på ungecafé og madlavning i køkkenet. Her får de unge med en kronisk sygdom en mulighed for at mødes med andre, som har nogle af de samme problemstillinger.
- Det jeg virkelig brænder for ved mit job er, at jeg er med til at skabe lige muligheder på ulige vilkår. Sygdomme skaber ulighed, men hvis jeg kan være med til at give vores patienter de samme muligheder som alle andre, så føler jeg, at mit job er gjort.
Og Tina forventer, at hun i mange år fremover endnu vil være der til at hjælpe sine elever på sygehuset videre på deres rejser i livet. Hun fortæller, at hun ønsker at blive ved indtil hendes udløbsdato.
- Den største tilfredshed er at løbe ind i gamle elever, som er kommet videre, har fået børn, er blevet gift osv. Det er dejligt at se, at vi har været med til at hjælpe dem på vejen mod alt det gode, der ventede på dem efter deres ophold på børne- og ungeafdelingen.
Og Tinas mål er klart:
- Hvis jeg ser fra dag til dag, så er det vigtigste mål for mig, at mine elever går i seng om aftenen og føler, de har oplevet og lært noget nyt i dag. Livet skal leges, leves og larmes med, og det håber jeg, at jeg kan hjælpe dem med at opnå, selvom de er på sygehuset.