Skip til primært indhold

Hoftebrud

Til patienter og pårørende

Vi vil gerne informere dig og dine pårørende om dit brud i hoften, behandlingen og forløbet efter operationen.

Vi anbefaler, at dine pårørende også læser oplysningerne.

Hvad er et hoftebrud?

Du har pådraget dig et hoftebrud. Bruddet sidder i den øverste del af lårbenet og omfatter lårbenshalsen. Der findes tre typer af brud i hoften:

  • Collum femoris fraktur
  • Petrochantær fraktur
  • Subtrochantær fraktur.

Det afkrydsede billede viser, hvor bruddet sidder.

Et billede, der indeholder hvid, design, skitse

Automatisk genereret beskrivelse

Collum femoris fraktur Petrochantær fraktur Subtrochantær fraktur

Behandlingen af hoftebruddet afhænger af hvordan bruddet er placeret. Bruddet i hoften kan behandles på fem forskellige måder:

  • Skruer
  • Glideskrue
  • Marvsøm
  • Hemialloplastik
  • Total hoftealloplastik.

Det afkrydsede billede viser, hvilken behandling du skal have.

Et billede, der indeholder hvid, design, skitse

Automatisk genereret beskrivelse

Skruer Glideskruer Marvsøm Hemialloplastik Total hemialloplastik

Formålet med operationen er at stabilisere bruddet, så det kan hele korrekt og give dig mulighed for at genvinde din bevægelighed. Materialet, som holder dit brud sammen, fjernes ikke.

Sådan forbereder du dig til operation

Før operation

  • Vi stiler imod, at dit brud opereres hurtigst muligt.
  • Du skal have taget blodprøver og et ekg (hjertediagram).
  • Lægen der skal operere dig, vil tale med dig om din operation.
  • Narkoselægen kommer og taler med dig om, hvilken form for bedøvelse der er bedst for dig.
  • Hvis du tager blodfortyndende medicin, vil lægen vurdere, om den skal pauseres før operationen. Beslutningen afhænger af, hvilken medicin du får, og hvordan den bedst kan håndteres i forbindelse med operationen.

Vurdering af knogleskørhed og faldudredning

Lægen vil vurdere, om du skal henvises til udredning for knogleskørhed (osteoporose) og/eller faldudredning før eller efter operationen. Hvis det vurderes nødvendigt, vil du modtage en indkaldelse i din e-Boks/brev.

Rygmarvsbedøvelse eller blokade

Før operationen vurderer lægen, om du kan få en rygmarvsbedøvelse (epidural). Det er en mulighed, hvis du kan tåle det og det passer til din situation.

Bedøvelsen anlægges i ryggen og giver lokal smertelindring under og efter operationen.

Kateteret bliver fjernet inden for få dage.

Hvis du får blodfortyndende medicin, er en epidural ikke en mulighed. I stedet kan du få en blokade, som også giver midlertidig smertelindring.

Hvis du ikke kan få rygmarvsbedøvelse, kan du i stedet få en blokade. En blokade er en lokalbedøvelse, som lægen lægger omkring de nerver, der forsyner hoften. Formålet er at mindske smerter både før, under og efter operationen. Blokaden virker som regel i 8-24 timer, men det kan variere fra person til person. I denne periode vil området omkring hoften føles mindre smertefuldt og kan også være følelsesløst og tungt.

Når blokaden aftager

Når virkningen begynder at forsvinde, kan smerterne gradvist vende tilbage. Det er derfor vigtigt:

  • At du tager den smertestillende medicin, du får tilbudt, i god tid og gerne før blokaden helt er op-hørt
  • At du siger til personalet, hvis du begynder at mærke tiltagende smerter
  • At være opmærksom på, at følelsen og muskelkraften langsomt vender tilbage, hvilket kan påvirke din evne til at støtte på benet i starten  

Blærekateter

Personalet vil vurdere, om du har behov for et aflastende blærekateter i forbindelse med din hofteoperation. Et kateter er en tynd slange, der føres ind i blæren for at lede urinen væk. Hvis du får lagt et kateter, bliver det fjernet igen hurtigst muligt efter operationen.

Operation

Når det er tid til operation, bliver du hentet af en portør og kørt til operationsstuen.

Her møder du personalet fra operationsgangen, som tager sig af dig under hele operationen.

Efter operationen bliver du kørt til opvågningen, hvor du er, indtil bedøvelsen er aftaget.

Når du er vågen og har det godt, bliver du kørt til sengeafsnittet.

Medicin

Du må gerne bede dine pårørende om at tage din sædvanlige medicin med til dig på sygehuset.

Rygning

For at fremme sårhelingen og nedsætte risikoen for komplikationer anbefaler vi, at du stopper med at ryge efter operationen.

Hvis du ønsker hjælp til at stoppe med at ryge, kan vi henvise dig til et rygestoptilbud i din kommune.

Der er ikke mulighed for at ryge i afdelingen under indlæggelsen, men du kan få nikotinsubstitution, f.eks. nikotinplaster, så du undgår abstinenser.

Alkohol

For at mindske risikoen for komplikationer som sårproblemer, infektioner, lungeproblemer og forlænget indlæggelsestid anbefaler vi, at du stopper med at drikke alkohol efter operationen. Har du ønske om hjælp til alkoholstop ved udskrivelsen, kan du henvende dig til din egen læge.

Modtagelse efter operationen

Når du kommer tilbage på sengeafsnittet, tager plejepersonalet imod dig. Du får tilbudt mad og drikke, og personalet vil spørge til, hvordan du har det, samt kontrollere operationsområdet. Det er normalt at føle sig træt efter operationen

Hvordan forholder jeg mig efter operationen?

  • Du får taget blodprøver samt et røntgenbillede af din hofte.
  • Ved stuegang får du svar på blodprøverne og røntgenbillederne.
  • De første døgn efter operationen får du ilt, når du ligger i sengen.

Hvad må jeg?

  • Efter operationen må du støtte på benet, medmindre du får andet at vide.
  • Du må gøre det, du kan.
  • Du må gerne vende og dreje dig.

Op og i gang – du klarer det!

Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt efter operationen kommer ud af sengen både for at fremme helingen af hoftebruddet og for at forebygge sygdom. At komme tidligt op mindsker risikoen for komplikationer som blodpropper, forstoppelse, dårlig appetit, liggesår, årebetændelse og lungebetændelse. Allerede på operationsdagen vil du blive hjulpet til at stå op og eventuelt tage nogle skridt, fx til og fra toilettet, med støtte fra personalet og et gangredskab.

Hvis du ikke selv kan komme ud af sengen, får du hjælp af plejepersonale og fysioterapeuter ved hjælp af relevante hjælpemidler.

På hverdage foregår træningen i dagtiden under vejledning af en fysioterapeut og plejepersonalet. I den øvrige del af tiden er det plejepersonalet, der hjælper dig med træningen. Det er vigtigt, at du selv deltager aktivt i din træning.

  • At komme i og ud af sengen
  • Sætte og rejse dig
  • Toiletbesøg og personlig hygiejne
  • Af- og påklædning
  • Gåture med gangredskab
  • Eventuelt træning på trapper

Det kræver en aktiv indsats fra dig, men det hjælper dig med hurtigt at genvinde dine funktioner før hoftebruddet. Du vil sandsynligvis opleve smerter, men det er vigtigt selv at bede om smertestillende medicin, så du kan træne uden begrænsning. Du er den eneste, der kan mærke dine smerter, så det er vigtigt selv at være opsøgende og bede om smertestillende medicin, når du har brug for det.

Smerter og smertelindring

Efter operationen er det helt normalt at have smerter, men de skal være til at holde ud, så du kan komme ud af sengen, træne og hvile.

Der er to muligheder for smertelindring:

  1. Du vil få smertestillende tabletter og blokade som smertelindring.

Hvis du får en blokade, starter tabletbehandlingen samme dag efter operationen.

  1. Du vil få smertestillende tabletter og et smertekateter i ryggen de første dage.

Smertekateter giver en kontrolleret og effektiv smertelindring. Mens du har smertekateter, får du også smertestillende tabletter for at sikre en god og stabil smertebehandling.

Kateteret bliver som regel fjernet 2-3 dage efter operationen, hvorefter du fortsætter med tabletbehandling.

For at vi kan lindre dine smerter bedst muligt, vurderer vi løbende dine smerter sammen med dig og tilpasser behandlingen.

Fortæl personalet, hvis du har ondt, du er den eneste, der kan mærke, hvor slemt det er.

Vi vil bede dig vurdere din smerte på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ingen smerte og 10 er værst tænkelige smerte.

Det er vigtigt, at du beder om ekstra smertestillende, hvis du har brug for det, så smerterne ikke hindrer dig i at træne og bevæge dig.

Det er normalt at have smerter i hoften i op til 3 måneder efter operationen, og benet kan være hævet i en periode.

Blodansamling

Du kan forvente en blodansamling omkring dit operationssår.

Blodansamlingen vil med tiden trække ned i lårene, underbenet og til sidst i foden.

Du vil opleve, at huden skifter farve i området, og det kan få mange forskellige nuancer.

Dette er helt normalt og vil forsvinde med tiden.

Kvalme

Det er almindeligt at opleve kvalme eller træthed efter operationen.

Det er dog vigtigt, at du begynder at spise og drikke lidt, så snart du kan, da det hjælper kroppen i gang igen. Hvis du får kvalme, skal du sige det til personalet, så du kan få medicin mod kvalme.

Kost under indlæggelsen

Mad og drikke er en vigtig del af din behandling.

Proteiner er kroppens byggesten og hjælper med, at såret og bruddet heler bedst muligt.

Det er derfor vigtigt, at du får en nærende og proteinrig kost under indlæggelsen.

Du bliver ernæringsscreenet, og ud fra resultatet lægger personalet en ernæringsplan, så du får den kost, der passer bedst til dig.

Du vil blive tilbudt energi- og proteinrig mad og væske, og vi registrerer, hvor meget du spiser og drikker for at vurdere, om der er behov for supplerende ernæring.

Du kan få proteindrikke med forskellige smagsvarianter for at opnå dit energi- og proteinbehov.

Proteindrikkene hjælper dig med at få energien og næringsstofferne, kroppen har brug for til at hele.

Dine pårørende må gerne supplere med dine yndlingssnacks.

Andet medicin

For at forebygge komplikationer og fremme din almene tilstand vil du blive sat i behandling med forskellig medicin:

Jerntabletter, hvorfor?:

  • For at fremme din blodprocent. Det er helt normalt at miste blod under operationen.
  • Vi anbefaler, at du fortsætter med jerntabletter i 3 måneder efter operationen.

Kalktabletter med D-vitamin og multivitamintablet, hvorfor?:

  • For at styrke knoglerne.

Blodfortyndende indsprøjtning, hvorfor?:

  • Knoglebruddet, operationen og nedsat aktivitet øger risikoen for blodpropper. For at forebygge blodpropper får du dagligt en indsprøjtning i maveskindet.
  • Du kan selv hjælpe ved at komme op og omkring i videst muligt omfang efter operationen.

Afføringsmiddel, hvorfor?:

Stærk smertestillende medicin kan give forstoppelse, og derfor får du ofte afføringsmiddel som forebyggelse. Du kan selv være med til at mindske risikoen for forstoppelse ved at:

  • Bevæge dig og øge dit aktivitetsniveau.
  • Drikke cirka 2 liter væske i døgnet.
  • Spise fiberrig kost, fx frugt, grøntsager og groft brød.

Afføringsmiddel kan også købes på apoteket, hvor personalet kan vejlede dig i brugen.

Praktiske oplysninger under indlæggelse

Fodtøj

Det er vigtigt, at du har et par sko, som sidder godt fast på foden. De skal være skridsikre.

Tøj

Du må meget gerne gå i dit eget tøj, men vi har ikke mulighed for at vaske det. Husk at få medbragt et sæt rent tøj og overtøj til udskrivelsen – dine pårørende må meget gerne hjælpe med dette.

Toiletsager

Vi anbefaler, at du bruger dine egne toiletsager.

Mobiltelefon

Du må gerne bruge mobiltelefon under hensyntagen til dine medpatienter.

Udskrivelse

  • Planlægning starter allerede dagen efter operationen i samarbejde med dig, dine pårørende, plejepersonale, fysioterapeuter samt lægen.
  • Vi forventer udskrivelse senest 4 dage efter operationen, som oftest om formiddagen.
  • Vi vil sikre, at hjemkomsten er tryg for dig og dine pårørende. Det er en fordel at have én hjemme, især hvis du bor alene.
  • Hvis du har behov for hjemmehjælp eller hjemmesygeplejerske, vil plejepersonale på afdelingen udarbejde en plejeforløbsplan i samarbejde med dig og dine pårørende.
  • Kommunal ergoterapeut skal evt. besøge dit hjem for vurdering af plads til hjælpemidler inden udskrivelsen.
  • Udskrivelsesplanen gennemgås med dig, og pårørende kan deltage.

Du får medicin til de første dage, evt. recept på ny medicin samt en medicinliste.

Hjælpemidler

  • Fysioterapeuten vurderer, hvilke hjælpemidler du skal låne med hjem fra sygehuset. Lånetiden er maks. 8 uger.
  • Vi spørger tidligt under indlæggelsen om dine boligforhold for at sikre, at hjælpemidlerne passer ind i hjemmet.
  • Nogle hjælpemidler udleveres fra hospitalet, andre leveres af kommunen, afhængigt af typen. Hospitalets hjælpemidler kan stilles på patientstuen, så dine pårørende kan tage dem med hjem. Hvis det ikke er muligt, sendes hjælpemidlerne direkte hjem til dig.
  • Du er selv ansvarlig for at aflevere de lånte hjælpemidler tilbage efter brug.

Pårørende kan blive kontaktet om levering og kan blive bedt om at låse op eller skabe plads i hjemmet

Hjemtransport

  • Vi hjælper med at arrangere transport hjem. Afhængig af alder kan der forekomme selvbetaling.
  • Du kan også blive hentet af din pårørende, hvis det er muligt.

Når du kommer hjem

Kom trygt hjem

Når du har pådraget dig et hoftebrud, vil du være en del af ”Kom Trygt Hjem” tilbuddet fra kommunen, når du får hjemmehjælp eller besøg af hjemmesygeplejersken.

I forbindelse med dette kan du forvente ekstra besøg fra kommunen og opfølgning på din almen tilstand, så du føler dig tryg i din hverdag derhjemme.

Hvis du har spørgsmål til detaljerne omkring ”Kom Trygt Hjem”, skal du henvende dig til hjemmesygeplejen, da det er kommunerne, der håndterer dette ud fra deres egne procedurer.

Smerter

  • Tag smertestillende medicin efter den smerteplan, som den behandlende læge på sygehuset har udarbejdet.
  • Hvis du har brug for hjælp fra hjemmesygeplejersken, skal vi informeres på forhånd, så hjælpen kan starte med det samme. Hvis der er brug for doseringsæsker til 14 dage, skal pårørende selv sørge for at købe disse, så hjemmesygeplejersken kan dosere medicinen.
  • Recepterne ligger elektronisk på dit valgte apotek.
  • Hvis du har brug for mere smertestillende medicin end det, du har fået udleveret, skal du kontakte ortopædkirurgisk sengeafdeling inden for de første 14 dage efter udskrivelsen. Efter de første 14 dage skal du kontakte din egen læge, hvis du har brug for yderligere smertestillende medicin.

Operationssår

  • Ved udskrivelsen får du et plaster med hjem, som du kan skifte. Plastret må sidde på i op til 7 dage og er vandtæt, så du kan bade.
  • Plastret skal kun skiftes, hvis blodpletterne dækker mere end ¾ af plasteret eller hvis plasteret bliver utæt og vådt under bad. Mindre pletter behøver ikke udskiftes.
  • Vær opmærksom på tegn på betændelse: rødme, hævelse, varme, smerte, sivning eller feber. Hvis du oplever nogen af disse tegn, skal du kontakte ortopædkirurgisk sengeafsnit inden for de første 14 dage. Efter de første 14 dage skal du kontakte din egen læge.
  • Hvis du ønsker det, så kan hjemmesygeplejersken hjælpe med at tjekke plasteret og holde øje med eventuelle infektionstegn.

Fjernelse af tråde/metalclips

  • 14 dage efter operationen skal du have fjernet tråde/metalclips ved hjemmesygeplejersken eller egen læge. Du skal selv bestille tiden hertil.
  • Hvis du har metalclips i såret, får du udleveret en tang ved udskrivelsen, som du skal have med til din egen læge eller hjemmesygeplejersken

Kost efter udskrivelsen

Vi anbefaler, at du i 6 uger efter udskrivelsen fortsætter med at spise protein- og næringsrig kost for at støtte helingen og bevare muskelstyrken.

Spis gerne flere små måltider i løbet af dagen og drik rigeligt med væske.

Hvis appetitten fortsat er lille, kan du supplere med proteindrikke derhjemme.

Disse kan købes på apoteket, og du kan få en recept med fra hospitalet.

Gode råd efter udskrivelse

De hyppigste årsager til genindlæggelse eller kritisk sygdom efter operation for hoftebrud er:

  • Lungebetændelse
  • Urinvejsinfektion (blærebetændelse)
  • Forstoppelse
  • Dehydrering
  • Nyt fald.

Det er derfor vigtigt, at du med det samme kontakter en læge, hvis du:

  • Føler dig alment utilpas
  • Får feber
  • Oplever hoste
  • Mærker svie eller smerter ved vandladning
  • Hyppig vandladning
  • Ikke har daglig afføring
  • Føler dig svimmel.

Forebyg nyt fald

Omkring 1/3 af alle over 65 år falder flere gange om året. Kvinder falder oftere end mænd, og mange fald skyldes svimmelhed, som kan komme af medicin, søvnmangel eller væskemangel. Du kan selv mindske risikoen for at falde ved at gøre følgende:

  1. Motion og bevægelse
  • Vær fysisk aktiv og bevæg kroppen dagligt.
  • Gåture og let motion forbedrer kondition, styrke, balance og bevægelighed og gør det lettere at klare dagligdags gøremål.
  1. Bo sikkert i hjemmet
  • Sørg for god belysning, både inde og ude; lad gerne lyset brænde i gangen om natten.
  • Fjern løse tæpper, måtter, ledninger og høje dørtrin.
  • Brug skridsikre måtter på badeværelset og uden for hoveddøren.
  • Opsæt håndgreb ved toilet og i badet, og sørg for siddemuligheder i badet.
  • Brug skridsikkert fodtøj og hjemmesko med fast hælkappe.
  • Overvej at have en telefon lettilgængelig, f.eks. mobil eller trådløs telefon, så du altid kan tilkalde hjælp.
  1. Kost og væske
  • Spis mindst 3 måltider om dagen med mellemmåltider og varieret kost.
  • Prioritér proteinberiget mad.
  • Drik ca. 1½–2 liter væske dagligt, fx vand eller saft. Ved varmt vejr eller feber skal du drikke mere.
  • Hav gerne en flaske vand eller saft lettilgængelig og drik 1–2 glas mellem måltiderne.
  1. Medicin og kontrol
  • Gennemgå din medicinliste med egen læge, da noget medicin kan øge risikoen for fald.

Opfølgning

Der er ingen planlagte kontroller efter udskrivelsen. Hvis du har spørgsmål eller oplever problemer, kan du altid kontakte ortopædkirurgisk sengeafsnit inden for de første 14 dage og derefter overgår behandlingsansvaret til din egen læge.

Spørg, hvis du er i tvivl

Kontakt Ortopædkirurgisk Afdeling

Telefonnummer: 7918 5418

Med venlig hilsen

Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus

Kontakt

Ortopædkirurgisk Afdeling

Finsensgade 35

6700 Esbjerg

7918 2126


pinfoSVS-1330394561-90 152271   |   19.05.2026

APPFWU01V