Skip til primært indhold

Velkommen til Ortopæd- og Kæbekirurgisk sengeafsnit D2

Til patienter og pårørende Patienter taler med personale på Esbjerg Sygehus.

DØGNRYTME PÅ AFSNITTET

  • 07:00 - 07:45: Vagtskifte.
  • 07:55 - 08:25: Morgenmad.
  • 11:30 - 12.10: Frokost.
  • 14:00 - 15:00: Eftermiddagskaffe.
  • 15:00 - 15:45: Vagtskifte.
  • 17:25 - 18:05: Aftensmad.
  • 20:00 - 20:30: Aftenkaffe.
  • 23:00 - 23:45: Vagtskifte.

MÅLTIDERNE

  • Dagens menu finder du på kanal 1 på TV'et.
  • Maden serveres fra en serveringsvogn - den holder ved åndehullet.
  • Vi opfodrer til, at du selv henter maden fra serveringsvognen. Du er meget velkommen til at sidde på torvet eller i åndehullerne og nyde maden.
  • Vi tilstræber, at du kommer op at sidde til alle måltider.

KAFFE/TE OG MELLEMMÅLTIDER

  • På Torvet midt i afdelingen er der et køleskab, hvor du, som patient, selv kan tage snacks, drikkevarer og proteinrige produkter.
  • Der er også en vandautomat og en the- og kaffemaskine, som dig og dine pårørende meget gerne må benytte.

BESØGSTID

  • Fri besøgstid. Vi opfordrer dog til, at der ikke er besøg efter kl. 22.00.
  • Du og dine pårørende er velkommen til at opholde jer på torvet eller i åndehullerne.

TELEFON

  • Pårørende er velkommen til at ringe.
  • Vi opfordrer til, at én pårørende er kontaktperson og videregiver informationen til øvrige pårørende.
  • Telefonnummer til afdelingen er 79 18 21 51
  • Vi henstiller til at pårørende ikke ringer i vagtskiftet.

INTERNET

  • Der er gratis trådløst internetadgang for patienter og pårørende.
  • Du skal blot tilslutte dig netværket Gaestenet , så er du på internettet.

KONTAKTPERSON

  • Personalet er på arbejde 8 timer ad gangen og dækker hele døgnet rundt. Det betyder, at du kan møde flere forskellige plejepersonaler under din indlæggelse.
  • Den sygeplejerske eller social- og sundheds- assistent, som er på din stue, er din kontaktperson den pågældende vagt.

STUEGANG

  • Der er stuegang på de patienter, der vurderes til at have behov.
  • Tidspunktet for stuegang er mellem kl. 08.30 - 15:00.
  • Pårørende er meget velkomne til at deltage.
  • Lægerne som går stuegang kan kaldes til opgaver uden for afsnittet, og er derfor ikke altid på afdelingen i tidsrummet.

UDSKRIVELSE

  • Vi vil gerne sikre os, at du er tryg ved at komme hjem, og du får den hjælp du har brug for. En god udskrivelse tager tid, og derfor vil vi allerede ved indlæggelsen tale med dig omkring din udskrivelse.
  • Vi tilstræber, at du bliver udskrevet om formiddagen.

PÅKLÆDNING

  • Du er meget velkommen til at have eget tøj på under indlæggelsen. Medbring gerne skridsikkert fodtøj.
  • Hvis du er akut indlagt, er du velkommen til at få dine pårørende til at medbringe tøj til når du skal udskrives.
  • Når du går rundt på afsnittet, skal der benyttes eget tøj eller sygehusets bukser og bluser.

VÆRDIGENSTANDE

  • Du har selv ansvaret for dine værdigenstande, smykker og penge. Det samme gælder hvis radio, tv, mobiltelefon, tablet og bærbar pc medbringes.
  • Der er lås på skuffen i sengebordet, hvor du kan lave din egen 4- cifret kode. Der er også et patientskab, som kan låses med en nøgle.

RYGNING

  • Sygehuset er røgfrit. Der henvises til rygning udenfor.
  • Det er heller ikke tilladt at bruge e-cigaretter indenfor.
  • Du kan få hjælp til rygestop samt substituerende behandling, hvis du ønsker dette.

RØDE KORS PATIENTSTØTTER

  • Hver tirsdag og torsdag kl. 14.00 kommer Røde Kors og serverer eftermiddagskaffe, hvis du har lyst, vil de gerne nyde kaffen sammen med dig.

Kontakt

Ortopædkirurgisk Afdeling

Finsensgade 35

6700 Esbjerg

7918 2126


pinfoSVS-1330394561-11 180931   |   04.06.2026

APPFWU02V