Organisation
Læs mere herunder.
Innovationsrådet
Innovationsrådet på Esbjerg og Grindsted Sygehus understøtter nyttiggørelse af relevant innovation i huset som er til gavn for både patienter, pårørende og personale.
Innovationsrådet er med til at styrke arbejdet med innovation lokalt og foretager blandt andet den strategiske prioritering af husets’ innovationsaktiviteter og -midler, og bliver sekretariatsbetjent af Innovationskoordinatorfunktionen.
Innovationsrådet skal samtidig sikre sammenhæng mellem den lokale innovationsstrategi samt den regionale.
Innovationsrådet blev etableret i 2025 og mødes 4 gange årlige. Rådet består af repræsentanter på tværs af ledelserne på Esbjerg og Grindsted Sygehus, samt udvalgte nøglepersoner.
Innovationskoordinatorer
Som innovationskoordinatorer har vi til opgave at skabe overblik over de mange innovationsinitiativer på sygehuset og sikre, at gode idéer bliver fulgt til dørs. Vi arbejder for, at projekter bliver monitoreret og evalueret, så nye løsninger faktisk skaber værdi i hverdagen for både patienter, pårørende, borgere og medarbejdere.
En vigtig del af vores arbejde handler også om at skaffe midler til innovation. Vi identificerer relevante fonde og puljer, bidrager til fundraising og understøtter udarbejdelsen af fondsansøgninger, så gode idéer får de bedste forudsætninger for at blive realiseret.
Derudover samarbejder vi med private aktører og eksterne partnere, opbygger og plejer relationer uden for sygehuset og deltager i regionale innovationsnetværk. På den måde sikrer vi, at sygehuset er en del af den nyeste viden og udvikling på området.
Vi planlægger og faciliterer også den årlige innovationsdag, hvor nye idéer, projekter og erfaringer deles, og vi varetager sekretariatsbetjeningen af sygehusets innovationsråd, som er med til at sætte retning for innovationsindsatsen.
Innovationsambassadører
Innovationsambassadørerne er afdelingernes go-to personer, når det kommer til innovation. De har overblik over innovationsaktiviteter i egen afdeling og fungerer som bindeled mellem afdelingerne og innovationskoordinatorfunktionen.
Ambassadørerne er med til at udbrede innovationsarbejdet i hverdagen gennem opsøgende arbejde, sparring og videndeling. Samtidig understøtter de arbejdet med funding ved at hjælpe med at identificere relevante muligheder og koble gode idéer med de rette kompetencer. På den måde er innovationsambassadørerne med til at sikre, at idéer bliver grebet, udviklet og ført videre.